23948sdkhjf

Haribo fortsatte massiv dansk nedtur

Bundlinjen skrumpede igen voldsomt i 2017
Efter at have oplevet et voldsomt fald i overskuddet fra 114 millioner i 2015 til 55 millioner i 2016, havde slikgiganten Haribo regnet med at vende den danske skude i 2017.

Men nu må koncernen konstatere, at nedturen på bundlinjen bare fortsatte sidste år: 2017-resultatet for Haribo Produktion blev et overskud på 33 millioner, en ny nedgang på 40 procent.

Til gengæld er der relativt godt Haribo-nyt på toplinjen, idet nettoomsætningen steg fra 539 til 551 millioner kroner.

Alt i alt har de tyske ejere dog ikke mundvigene opad: "Selskabets ledelse er ikke tilfreds med udviklingen i Danmark", hedder det - igen - i bemærkningerne til regnskabet.

Haribo Produktion med fabrik i Faxe producerer slik til hele det nordiske marked, herunder Grønland, Færøerne og Island.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109